skip to Main Content
Palby Fyn Cup 2019

Palby Fyn Cup 2019

Palby Fyn Cup 2019

Palby Fyn Cup 2019 blev sejlet i vores hurtige Diam 24 One Design Gitz Sailing.

Årets Palby Fyn Cup bleve sejlet i frisk vind. Vi startede i sidste start med et hårdt kryds mod Lillebælt i ca. 20 knob vind. Vi var på det ben klart én af de hurtigste på kryds.

En lang løber efter Lillebælt mod Svendborg Sund med gennemsnitsfart på omkring 20 knob i 20-30 knob vind og pænt store bølger. I perioder følte vi at vi sejlede mere under vand end over vandet. Dette betød desværre også at vi fik rigtigt meget vand ind i selve båden, da en luge i cockpittet sprang op. Vi fik nok omkring en 4-500 liter ind, som helt sikkert gjorde os langsommere end vi forventede. Det fik vi heldigvis pumpet ud igen under roligere forhold i Svendborg Sund.

En lang, kold og mørk nat op gennem Storebælt inde et godt og hurtigt kryds mod Bogens i de tidlige morgentimer.

Èn af de hurtigste både i Palby Fyn Cup 2019

Trods vores båd er én af de mindst i feltet af 320 både og vi startede i sidste start, så lykkedes det os at blive 6. båd i mål og have den 6. hurtigste tid af alle bådene i Palby Fyn Cup 2019.

Dette er vi faktisk meget glad og stolte af, da vores Diam 24 One Design primært er designt og bygget til at sejle med tilsvarende både på korte baner. Dette betyder også at vores sejl setup slet ikke er lavet til distancesejladser som en Palby Fyn Cup. Vi mangler klart andre typer sejl i forhold til vores konkurrenter.

Når dette er sagt, så er det de forhold vi har og vi har formået at få det bedste ud af det og det er vi klart meget tilfredse med. Det har også været en meget hård tur, da

jeg lovede mit crew, at det blev en stroppetur rundt om Fyn – og det blev det. Vi har ingen mulighed for læ eller ly, så samtlige bølger, der skyllede ind over båden ramt os. Så en lang og kold tur med ømhed i alle lemmer og ildrøde øjne grundet rigtigt meget vind og saltvand.

Men det har været det hele værd og vi er klar igen næste år.

palby-fyn-cup-2019-3
palby-fyn-cup-2019-2
palby-fyn-cup-2019-1
Back To Top